Bambushavemøblers holdbarhed
Når du skal have nye havemøbler, er der tre faktorer, som er vigtige: æstetik, komfort og holdbarhed. Bambushavemøbler toner frem i alverdens havemøbelsortimenter, og de er efterhånden også at finde i et bredt spekter af danske haver. Måske har du fået at vide, at du bør vælge bambus, fordi det er særligt holdbart – men er det egentlig korrekt?
Bambus er ikke et træ i samme forstand, som vi normalt kender det. Der er vel at mærke stilke, hvor der vokser blade og grene, men bambus er hult, og stammen bliver ikke bredere i takt med, at træet ældes. Bambus har en yderst bæredygtig vækst, og det er ofte denne, der hentydes til, når bambussens lange holdbarhed nævnes.
Fældede og ubehandlede bambusstænger er nemlig ikke særligt holdbare, men hvis bambusmøblerne til gengæld er forbehandlede, som de skal, kan de have en levetid på helt op til 50 år. Uanset hvad, kommer du dog ikke udenom den løbende vedligeholdelse, som er alfa omega, hvis du vil bevare dine bambushavemøbler sæson efter sæson.
Vedligehold dine bambusmøbler
Hos NorthByNorth sørger vi altid for at fremstille møbler af allerhøjeste kvalitet, så du kan have dem længe. Dermed sørger vi også for at forarbejde alle vores bambusmøbler, så ingen levende organismer kan overleve i træet, og de får den længst mulige holdbarhed.
Vi kan dog ikke komme udenom, at bambus er et naturmateriale, som du er nødsaget til løbende at pleje og vedligeholde for at bevare den lange levetid.
Det danske vejr er ustadigt, og det kan være svært at imødekomme! Derfor er det vigtigt, at du løbende tørrer dine havemøbler af, og derudover bør du rense dine møbler ordentligt minimum 2 gange om året med en opvredet klud i sæbevand. Om vinteren er det optimale scenarie, at du opbevarer dem indendørs på et tørt sted med god ventilation. Har du ikke mulighed for dette, kan du nøjes med at overdække møblerne løst.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.